Billede beskrivelse

Nu skal du sortere dit madaffald

03. juni 2024 kl. 11.14

I weekenden blev den nye madaffaldsordning officielt lanceret i hele Aalborg Kommune, og derfor skal du nu sortere madaffald i grønne poser med en solid dobbeltknude.

Startparkkerne bestående af en køkkenspand, 150 grønne poser samt en informationsfolder er blevet leveret ud til det meste af kommunen i de seneste måneder, og derfor er mange af os allerede klar til at gå i gang med sorteringen af den nye affaldstype.

Se også
Snart modtager du din startpakke til madaffald

Det er dog endnu ikke alle, der har modtaget en startpakke, og at blandt andet Aalborg midtby og Nørresundby samt en del boligforeninger mangler stadig startpakkerne grundet udfordringer med leverancer. Det oplyser Anders Zimmer Hansen, kommunikationskonsulent fra Nordværk.

Det ventes dog, at startpakkeudleveringen er helt færdig i løbet af juli.

- Når man modtager en startpakke, kan man derfor bare gå i gang - men indtil da skal borgerne bare sortere som man plejer, forklarer Anders.

Hvad er madaffald?

Madaffald er blandt andet...

  • Stegefedt
  • Kød- og fiskeaffald
  • Brød- og kagerester
  • Kaffegrums og kaffefiltre
  • Teposer
  • Rester af frugt og grønt – også skrællerne og toppene
  • Mad, der er blevet for gammelt
  • Afskårne blomster

En bøn til borgerne

De første seks uger efter ordningens start fungerer som en indkøringsperiode, hvor det nye farvesorteringsanlæg i Aalborg Øst bliver justeret og optimeret til at håndtere de nye affaldsstrømme.

- De nye grønne poser med madaffald skal nu i samme container som de sorte poser til restaffald. Det nye farvesepareringsanlægs teknologi sorterer derefter de grønne madaffaldsposer fra baseret på den specifikke grønne farve, som poserne har. Derfor kan du ikke bruge dine egne grønne poser til madaffald, da de ikke vil blive frasorteret, fortæller indsamlingschef ved Nordværk, Kim Andersen.

Om køkkenspanden

Liter: 7 liter

Bredde: 27 cm

Dybde: 20 cm

Højde: 20,5 cm

Farve: Grøn

Farvesepareringsanlægget benytter nemlig en optisk sensor til at sortere de grønne madaffaldsposer fra de sorte restaffaldsposer, da begge typer poser skal i samme container.

Og for at den nye farvesortering skal lykkedes har Nordværk en bøn til borgerne: 

- Det er vigtigt, at du husker dobbeltknuden på både madaffalds- og restaffaldsposer, da for meget løst affald potentielt giver driftsstop på vores anlæg, understreger Kim. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste