Nu skal du skynde dig, hvis du vil nå at være kreativ hos Fidus
Tanja Hvid lukker sin kreative café lige om lidt - og takker alle gæsterne, der har støttet Fidus
AALBORG: Det er et sted, hvor du kan slå dig ned og være kreativ med venner og familie - men efter to og et halvt år er det snart slut. I morgen er sidste dag, du kan besøge Fidus, kreaværkstedet og caféen i Nørregade.
Fidus blev åbnet af de to kusiner Tanja og Trine Hvid, men siden april har Tanja Hvid været ene i caféen.
Og nu fortæller hun sådan her på Fidus' facebookside:
- Det er meget beklageligt at vi bliver nødt til at melde ud at vi lukker butikken med sidste åbningsdag torsdag 6/7 kl. 10-16.
- Mange ved at det til tider har været en kamp at holde skuden oven vande og det har tæret på vores alles kræfter.
- Så nu er tiden kommet til, at der skal ske noget nyt og at vores familier skal have en stor portion opmærksomhed og kærlighed.
- Vi vil gerne sige tak til alle jer der har støttet Fidus.
Kreaværkstedet er åbent i dag onsdag indtil kl. 16, og i morgen er sidste dag, du kan besøge caféen i Nørregade 25, det er fra klokken 10 til 16.