Nu må du gerne køre ud igen - men forsigtigt!
En lille status på det seneste døgns voldsomme vejr. Der kan fortsat forekomme mindre snebyger lokalt, men vinden har lagt sig, hvilket betyder mindre snefygning.
Nordjylland Politi fråråder dermed ikke længere al unødig udkørsel, men politiet råder stadig, at borgerne til at orientere sig, inden de kører ud.
Der er eksempelvis isslag flere steder på vejene og derfor glat, ligesom der er en del veje, der endnu er ikke er blevet ryddet. Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelse.
Snerydning i fuld gang
Aalborg Kommune har også netop givet os en opdatering på vejforholdene via deres sociale medier:
- Der har været kontinuerlig snerydning på vejene siden onsdag morgen klokken 02.30, og for øjeblikket er vi i gang med oprydning efter nattens fygning. Der er enkelte veje, hvor vi skal have en rendegraver eller gummiged sat ind, fordi vores lastbiler ikke kan køre igennem.
De informerer desuden om at snerydningen på serviceklasse 4 veje, som er de mindre veje på landet og villaveje i byerne, er igangsat torsdag formiddag. Det vil foregå over det næste døgn.
Vi kigger ind i nogle dage nu med lavere temperaturer ned til minus 10 - 12 grader. Dette bevirker, at saltet på vejene har en lavere virkningsgrad, og det kan være vanskeligt helt at komme sne og is til livs og fjerne det fra belægningerne. Så kør fortsat forsigtigt!