Normal har vokseværk og udvider med stor butik
Kunderne er vilde med butikskæden - nu får butik endnu mere plads
AALBORG: Vi kan vist godt slå fast, at vi er vilde med Normal. Det er kun et par uger siden, butikskæden under stor opmærksomhed slog dørene op til en helt ny butik i Algade, og nu er der mere godt nyt på vej til dig, der ikke går af vejen for normale varer til unormale priser.
Senere på året byder Normal nemlig velkommen til en ny og større butik i Aalborg Storcenter.
Her får butikken en velfortjent makeover i de kommende måneder. Den eksisterende butik skal renoveres og udvides, så vi efterfølgende kan tilbyde kunderne en helt særlig og ny butiksoplevelse, skriver Normal i en pressemeddelelse.
- Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det faste sortiment, hele tiden nye varer hjem - også fra spændende brands, som du kun finder i Normal, siger Lars Bjerring, der er country manager.
- Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken.
Når dørene bliver slået op til den nyrenoverede butik i Aalborg Storcenter, bliver det markeret med en fest, hvor kunderne kan se frem til events, konkurrencer og giveaways.
Du finder Normal i Strøggade i Aalborg Storcenter, det er endnu ikke meldt ud, hvornår renoveringen og udvidelsen er færdig, butikken er åben som hidtil.
I Aalborg finder du også Normal i Algade, Bispensgade og Friis Shoppingcenter.