Billede beskrivelse

Krydstogtskib er tilbage ved Honnørkajen i dag

Du kan igen se de store skibe tæt på efter sidste uges mere afsides placering

30. juni 2022 kl. 11.16

AALBORG: For mange er det noget af et tilløbsstykke, når de store krydstogtskibe lægger til ved Honnørkajen.

Og er du en af dem, der synes, de er et foto værdigt, så har du chancen igen i dag, torsdag. Her sidst på formiddagen ligger Viking Jupiter nemlig og soler sig i Fjorden. Viking Jupiter er i øvrigt et af de helt store skibe med plads til 928 passagerer og 465 besætningsmedlemmer.

Billede beskrivelse

Og denne gang er det altså på den vante og kendte plads ved Honnørkajen, efter sidste uges krydstogtskib havde fået plads ved Stykgodskajen. Det skyldtes, at en stor del af havnefronten var optaget af DM-ugen.

Resten af sæsonen finder du de mange krydstogtskibe ved Honnørkajen - dog med undtagelse af to: I forbindelse med The Tall Ships Races i begyndelsen af august, må Seabourn Ovation vige den eftertragtede plads til fordel for de mange sejlskibe. Og 1. september får Silver Moon en lidt anden placering, når Havnefronten er optaget af velkomst og morgenmad til byens mange, nye studerende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste