Kristians nye pub skal skabe mere mangfoldighed og længere liv i Gaden - se billederne her

Proud Mary åbner med hundredvis af gratis øl, musikbingo og livemusik

30. april 2022 kl. 19.39
Opdateret kl. 20.08

AALBORG: De seneste dage har nattelivskoncernen Rekom haft travlt på Jomfru Ane Gade 6, hvor håndværkere, bestyrer og personale har arbejdet på at få de sidste detaljer på plads.

Torsdag 12. maj slår virksomheden nemlig dørene op til Proud Mary.

Konceptet er allerede etableret i København, og det er præcis det samme koncept, som Rekom-gruppen lancerer i Aalborg.

- Vi vil gerne skabe et sted for det mere modne segment, der har afskrevet Jomfru Ane Gade som et sted at gå i byen, fordi det er blevet for ungdommeligt, siger Frederik Kollberg, som er Channel Activation Manager i Rekom.

- Vi vil gerne skabe endnu mere liv i gaden, og det skal også være tilfældet i dagtimerne. Derfor har vi også pubklassikere på vores spisekort, som man kan nyde fra vi åbner, siger Frederik Kollberg.

- Proud Mary har i sit udtryk taget det bedste fra de engelske pubs og kombineret det med stemningen og aktiviteterne fra de tyske ølhaller.

På førstesalen skruer pubben en tand op for musikken.

- Det skaber en ny dimension af festen, så man kan slå sig løs på vores dansegulv, hvis det er det, man har lyst og trænger til, fortæller Kristian Kjeldsen, som er Venue Manager på Proud Mary i Aalborg.

Når der bliver skruet op for musikken på den øverste etage, vil det være en god blanding af nyere hits, samt gamle klassikere, hvilket skal være med til at tilgodese det mere modne publikum.

Konceptet er fasttømret

Proud Mary konceptet er fasttømret, og gæster vil kunne genkende oplevelsen uanset hvilken by de besøger pubben i.

Pub-mad, livemusik, kolde forfriskninger og personalets signaturdans vil gå igen på alle nuværende og fremtidige Proud Mary pubs.

Gratis øl i åbningsugen

I åbningsugen deler Proud Mary 100 gratis øl ud til de første gæster både torsdag, fredag og lørdag, samtidig med at faste elementer som livemusik, sport på skærmene og den legendariske musikbingo vil kunne opleves.

- Vores ambition er, at skabe de bedste rammer i Jomfru Ane Gade, hvor man også kan komme i dagstimerne til en bid mad og en kold forfriskning, siger Kristian Kjeldsen.

Proud Mary åbner dørene torsdag d. 12 maj. kl. 20.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste