Billede beskrivelse

Knivstikkeri i gågaden: Politiet har nu en konkret mistænkt

Politiet mener at vide, hvem der førte kniven, da en 24-årig mand blev stukket ned på gågaden i Aalborg for øjnene af flere borgere

06. marts 2023 kl. 11.54

AALBORG: Nordjyllands Politi har nu en kraftig formodning om, hvem der stak en 24-årig mand ned på gågaden i Aalborg torsdag eftermiddag i sidste uge.

- Så ham leder vi efter, konstaterer politikommissær Kenneth Rodam, Nordjyllands Politi.

Knivstikkeriet skete omkring klokken 16.45, efter personer fra de kriminelle grupperinger GT-gruppen og London Netværket tilfældigt mødte hinanden i Algade i Aalborg. 

De to grupperinger har i flere år har været i konflikt med hinanden, og det er formentlig også gengæld for et tidligere sammenstød, der førte til knivstikkeriet i gågaden.

Flere vidner til overfald

Der var tre personer i hver gruppe, da de fik øje på hinanden på gågaden. Det møde resulterede i, at en 24-årig mand fra London Netværket blev ramt af et overfladisk knivstik i brystregionen. 

Det skete ud for Salling for øjnene af adskillige borgere, der var befandt sig i midtbyen.

Mens politiet altså mener at have identificeret manden, der førte kniven, så har man stadig ikke fundet frem til identiteten af de to andre mænd, han var sammen med.

Flere vidner har dog fortalt politiet, at de andre mænd også havde våben fremme i forbindelse med knivstikkeriet, fortæller politikommissæren.

Tre anholdt og løsladt

De tre mænd med relation til London Netværket blev alle anholdt efter episoden på Algade. To af dem blev løsladt efter endt afhøring, men en blev fremstillet i et grundlovsforhør fredag. Her blev han dog også løsladt. 

Han var sigtet for vold ved at have slået en af mændene fra den rivaliserende gruppering i ansigtet med knytnæve. Det erkendte manden også, men hævede at det skete i selvforsvar, fordi hans kammerat blev stukket med kniv.

Se også
Knivstikkeri var opgør mellem kriminelle grupper
Se også
Sigtet for vold under knivstikkeri på gågade: - Det var nødværge
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste