Kæmpe succes vender tilbage: Brohop fra Limfjordsbroen
Nu kan du sikre dig det vildeste adrenalinsus, når brohop vender tilbage til Aalborg til sommer
AALBORG: Til juni får du igen muligheden for at få et af de helt vilde adrenalinsus.
Midt på Limfjordsbroen kan du nemlig tage springet ud i fjorden. Et hop, du altså ikke lige må tage til daglig. Men denne dag er tilladelserne indhentet og sikkerheden er på plads.
Det bliver 25. juni, det er muligt at tage springet fra broen, og unge helt ned til 15 år kan få lov til at tage springet - selvfølgelig med tilladelse fra en værge.
Jess Jacobsen og Carsten Jørgensen står bag ChiliJuice, som er arrangør af adrenalinsuset. De kommer selv fra Aalborg, og med arrangementet vil de gerne sætte byen på landkortet på en lidt anderledes måde.
- Alt hvad vi laver er med oplevelsesværdi og nytænkning i fokus, men uden nogensinde at gå på kompromis med sikkerheden. For at skille os lidt ud, så skubber vi lidt til grænserne for, hvad man normalvis kan prøve og har mulighed for - det skal være særligt.
For dem har det stor betydning, at de inddrager Aalborg Kulturliv og bygningerne, de hver dag bruger og er tæt på. Det skal helst være en fuldendt oplevelse, så byen og oplevelsen fremstår på allerbedste vis.
- Nu har vi fået en fantastisk mulighed for at sætte vores præg på, hvad der er muligt i Aalborg. Det er fantastisk. Hvis vi får mulighed for det, så gør vi meget gerne mere af den slags, så vi kan give endnu flere en unik og særpræget oplevelse i Aalborg, som man ellers ikke har mulighed for
Og derfor er prisen også reduceret markant i år, så hvis du køber et gavekort til springet inden 14. marts, så kan du hoppe for bare 249 kroner, men ifølge arrangørernes facebookside, så skal du ikke tøve længe - det er nemlig et sikkert hit.
Tør du hoppe - og skal du måske endda have en ven med til jeres vildeste Aalborg-rush?
- Selve tilmeldingen er ikke åben endnu, men køb gavekort og få en god pris samt fortrinsret til booking, når vi åbner op, skriver ChiliJuice på deres hjemmeside.
Du kan læse meget mere her på Facebook og på hjemmesiden .