Billede beskrivelse

Forskerdag, bamsedoktor eller alverdens ansigter: 3 weekendaktiviteter for hele familien

25. april 2025 kl. 14.03

Weekenden banker på – og det føles ret skønt, ikke?

Hvis du mangler inspiration til, hvad dagene skal fyldes med, så frygt ej. Vi har som altid samlet tre oplevelser i vores weekendguide.

Denne gang kan du lege forsker og bamsedoktor – eller tage hele flokken med på ansigtsjagt på Kunsten. Der er noget for både det nysgerrige, det kreative og det afslappede sind.

Læs med her og find din weekendfavorit.

Forsker for en dag

Lørdag står i videnskabens tegn, når Aalborg Universitet slår dørene op til Forskningens Døgn 2025.

Her er gratis talks, workshops og shows om alt fra robotter og bæredygtighed til hverdagskemi og forældreskab – for både børn og voksne.

Her kan I møde ægte forskere og studerende og højst sandsynligt gå derfra både klogere og godt underholdt. Husk at tilmelde jer senest i dag – pladserne er begrænsede!

Tid og sted

Dato: Lørdag den 26. april klokken 10-15

Adresse: Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst

Bamsedoktor på biblioteket

Er bamsen blevet lidt slap? Har robotten mistet pusten? Så tag legetøjet med på biblioteket og få en kærlig reparation.

Billede beskrivelse

Her kan I sammen med de rare folk få lappet, fyldt og fikset – og bagefter pimpe legetøjet med klistermærker og pynt i Makerspace.

Arrangementet kræver ingen tilmelding.

Tid og sted

Dato: Lørdag den 26 april klokken 9-12

Adresse: Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg

Alverdens ansigter på Kunsten

Kunsten inviterer i denne weekend familier på guidet tur med temaet Alverdens ansigter.

Sammen går I på jagt efter sjove, skæve og spændende ansigter i museets udstilling – og slutter af med en kreativ opgave midt i det hele.

Billede beskrivelse

Rundvisningen er anbefalet til børn i alderen 4-10 år – men alle er selvfølgelig velkomne! Der er begrænsede pladser.

Tid og sted

Dato: Søndag den 27. april klokken 10:30 til 11:15

Adresse: Kunsten, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg

Rigtig god weekend!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste