Billede beskrivelse

Gratis mad og drikke: Kæmpe fredagsfest på Budolfi Plads

Skagen Fiskerestaurant holder forsinket åbningsreception

07. juni 2022 kl. 11.51

AALBORG: En længe ventet åbningsreception kan langt om længe finde sted for Skagen Fiskerestaurant, der længe har haft et stort ønske om at give sig til kende på den aalborgensiske restaurantscene.

Derfor holder de nu en kæmpe åbningsreception samtidig med to-års-fødselsdagen, og alle er inviteret. Hvorfor? Fordi man kan, lyder det fra direktør Jesper C. Winther.

- Normalt ville vi have holdt et brag af en reception til åbningen, men denne gang er vi så ”heldige”, at vi kan fejre to-års fødselsdag samtidig, siger Jesper C. Winter.

Billede beskrivelse

- Nu, da vi har haft fornøjelsen af at servicere aalborgenserne i et par år, vil vi også hylde byen for den fantastiske modtagelse, vi har fået. Vi vil derfor glæde os over at se så mange som muligt, siger Jesper C. Winter.

Selve åbningen af restauranten skete lige oven på den første corona-nedlukning i maj 2020, og med forsamlingsrestriktioner på max ti personer, var der ikke grundlag for en fest. Men det er der så nu.

Receptionen finder sted i Aalborg på fredag den 10. juni fra klokken 15, og Skagen Fiskerestaurant vil sørge for et lettere traktement med mad og drikke samt musikalsk underholdning.

- Som man kan opleve det i bedste Skagen-stil, og vi glæder os til at se så mange som muligt, siger Jesper C. Winter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste