Billede beskrivelse

Forår på vej: Nu åbner Street Food igen

Happy hour, rabatpriser og nye boder skal banke liv i madmarkedet på havnen

22. marts 2018 kl. 19.25
Opdateret 23. marts 2018 kl. 07.33

AALBORG: Bagte kartofler med fyld og dessertpandekager er bare nogle af de nye valgmuligheder, der skal være med til at sparke fornyet liv i Aalborg Street Food The Lighthouse.

Hen over vinteren har den store hal på Skudehavnsvej stået tom hen, men fredag lyder startskuddet til en ny sæson.

- Der er lige nu travlt med at få det sidste gjort klar, før det går løs i morgen, siger medejer Isabel Enevoldsen.

Billede beskrivelse

Vinterlukningen har været brugt til at styrke indsatsen og sørge for at markedet kommer godt fra start.

En række nye madboder er kommet til, sådan at der er endnu flere valgmuligheder at gå på opdagelse i.

Marrakesh Street Food serverer marokkansk kvalitetsmad som

Marrakesh Street Food serverer marokkansk kvalitetsmad eksempelvis msemen wraps - en art fladbrød - med kylling eller veggie style, mens Otto’s Anatolien Food tilbyder mad fra Tyrkiet med masser af varme krydderier, hvidløg og persille.

Billede beskrivelse

Absolut ny i Aalborg er Conefusion, som sælger pizzacones. En pizza udformet som en isvaffel med fyld indeni. Det er angiveligt den første af sin art i Danmark.

Helt nyt er også Kartoffelhytten, som serverer den danske nationalspise på stort set alle tænkelige måder - som bagt med fyld, som mos med millionbøf og lavet som en bolle med pulled pork.

Er man mere til det søde, er der også råd for det. Et særligt dessertkøkken disker op med et udvalg af is, pandekager og vafler.

Billede beskrivelse

Sæsonåbningen bliver fejret hele weekenden med et større program - blandt andet kan du spise spise til halv pris og få dobbelt op på drinks.

Men også de kommende uger skruer madmekkaet op for mængden af arrangementer med blandt andet street fodbold turnering, bingo og brætspil.

Her er det fulde program for weekenden:

Fredag 23. marts:

11.30: Dørene åbnes, og sæsonen sparkes i gang.

17.00 - 19.00 50% i alle køkkener på madvarer samt 50% på alle juice i juicebaren.

20.00 - 22.00 Happy Hour i barerne og livemusik med UlrikSmusic.

Lørdag 24. marts:

11.30 Dørene åbnes

14.00 - 17.00 Jazz På Havnen med Mads Houe & The Quavers.

Søndag 25. marts:

11.30 Dørene åbnes

14.00 Kunstudstilling af den amerikanske kunstner DEATH NYC. Rasmus Prehn åbner udstillingen sammen med Christina Momme, der også spiller.

Find mere info omkring udstillingen her:

14.00 - 17.00 Aalborg Cirkus Klub optræder, der vil desuden være mulighed for selv at prøve kræfter med cirkus-faget.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste