Folkemusik i Huset
Jansberg Band og LISAS spiller 22. marts
AALBORG: Torsdag 22. marts er der igen dobbeltkoncert i Huset. Denne gang med Jansberg Band og LISAS.
Efter en del koncerter i England og Skotland er Jansberg Band i fin form og på vej til Husets Hybrid scene kl. 20.30. Folkemusikken er i rivende udvikling. Med en af dansk folkemusiks mest innovative violinister Henrik Jansberg i spidsen, står Jansberg Band for moderne folkemusik, der trækker på både amerikansk bluegrass og roots traditioner. Henrik Jansberg har modtaget en række Danish Music Awards, bl.a. for Årets Danske Debut Album og som Årets Danske Folk Artist Traditionel. Han kommer fra Juelsminde i Midtjylland, har spillet violin siden han var 7 år gammel og hans forældre var aktive folkedansere, så Henrik har fra starten haft folkemusikken og i særdeleshed dansemusikken tæt inde på livet. LISAS består af Lisa Rydberg på violin og Lisa Långbacka på accordion og udgav i februar 2017 albummet "Fiddle and Accordion Conversations". Med en hjemlig base i den svenske folke- og traditionsmusik færdes de begge ubesværet igennem eksperimenter med nye former og finder inspiration i barok, keltisk folkemusik, jazz tango og meget mere. LISAS has repræsenteret Sverige i EBU (European Radio Union’s) folkemusik festival i Kroatien, optrådt på den Internationale Festival Carrefour Mondial de l’Accordeon i Quebec, til Glogerfestspillene i Kongsberg, MAfestival i Bruges, til Musikfestspiele i Potsdam og har givet et utal af koncerter rundt omkring i Sverige.