Festivalen slutter først, når alle barerne er besøgt - sådan holder de styr på det
Veninderne bærer ølhistorikken helt udenpå tøjet
AALBORG: Tre krus med fadøl er godt fyldte, da vi møder veninderne Gitte Kvist, Liselotte Bech og Mette Kristiansen.
- Vi bor i vores gamle campingvogn fra 1985. Den hedder Det Grønne Lyn, griner den ene.
Det var også her, det geniale koncept blev indviet på dette års festival.
- Her indtog vi den første øl, så derfor står det på trøjen, fortæller Liselotte Bech.
Man skulle ikke tro, at det var første dag på Nibe Festival. For trøjerne tæller allerede mange barer lige fra Sigurd's Vinbar til den berømte og berygtede Jægerhytten.
Tårnbaren og Moonshine har også fået et visit af de tørstige veninder.
Veninderne har kendt hinanden gennem 20 år, og vender altid retur til Nibe Festival sammen for at campere. Når de er færdige med at prøve alle barer i skoven, lakker festivalen mod enden.