Billede beskrivelse

Trængsel på isen: - Vi tjener en god skilling

07. december 2025 kl. 19.00

AALBORG: Skøjtebanen på C.W. Obels Plads har fået en stærk start på sæsonen. De første åbningsdage har været præget af trængsel på isen.

Det fortæller Lars Bo Jørgensen fra Aalborg Ishockey Klub. Sammen med Aalborg Skøjteløberforening står AAIK for bemandingen, og de to klubber skiftes til at passe banen hver anden uge.

Billede beskrivelse

Ordningen fungerer, og der er nok at se til. Udlejning af skøjter giver således et vigtigt økonomisk løft.

– Det er fint for os. Vi tjener en god skilling, og så er det samtidig med til at skabe noget fællesskab. Flere af vores unge medlemmer hjælper nemlig også til i boden, fortæller Lars Bo.

Billede beskrivelse

Han glæder sig ligeledes over, at der via engagementet i midtbyen også dukker nye medlemmer op i klubben. – Der er jo altid nogle, som får lyst til at stå mere på skøjter. Så tilbyder vi dem et gratis introduktionsforløb i klubben, og det har bidraget til en del nye medlemmer.

Billede beskrivelse

Aalborg Kommune står i øvrigt for både drift og vedligeholdelse af anlægget. Og så kan en tur på skøjtebanen jo meget passende kombineres med et besøg på en af de hyggelige beværtninger, der omkranser banen.

Skøjtebanen er åben til og med 22. februar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste