Billede beskrivelse

Skal du på Krea-messe i Gigantium?

22. december 2024 kl. 06.03

Kreativiteten vil blomstre, når Gigantium og TB Markeder 15. og 16. februar åbner dørene for endnu en udgave af Aalborg Krea-messe. 

Det bliver en weekend spækket med inspiration, kreative aktiviteter og unikke oplevelser, der appellerer til både store og små.

Over 100 udstillere fra hele Danmark er repræsenteret på messen. 

Alt fra kunsthåndværk og smykker til de nyeste materialer og værktøjer kan opleves ved eventen, der utvivlsomt vil skabe inspiration blandt de besøgende. 

Messen byder også på spændende workshops, hvor du kan lære nye teknikker og få konkrete værktøjer til dit næste kreative projekt. 

Ligeledes fristes med masser af sjove og gratis indslag for alle aldersgrupper.

I fjor lagde omkring 6.000 sjæle vejen forbi messen - i 2025 ventes endnu flere. 

Og er du selv kunstner eller blot nyder at udfolde dig kreativt i fritiden, så kan du stadig nå at booke en stand. 

Det skal ske via TB Markeders Facebook-side.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste