Seneste nyt

Se billederne: Varmen satte spillerne på prøve

30. juni 2026 kl. 06.01

VODSKOV: Omkring 150 hold fra 38 forskellige klubber var i weekenden samlet til den 22. udgave af SuperBrugsen Vodskov Cup. 

Over to dage blev der spillet 390 kampe i årgangene fra U5 til U14. 

Især lørdag blev en varm affære, da høje temperaturer udfordrede både spillere, trænere og tilskuere. Arrangørerne havde dog taget deres forholdsregler med ekstra vandpauser og gode muligheder for at søge skygge mellem kampene.

Billede beskrivelse

Hos Vodskov IF er der stor tilfredshed med årets stævne. 

Ifølge formand Per Andersen ender overskuddet på omkring 80.000 kroner. Midlerne skal bruges til det fortsatte arbejde i klubbens fodboldafdeling, hvor medlemstallet er støt stigende.

Vodskov Cup har gennem årene udviklet sig til et af områdets største ungdomsstævner, og endnu en gang lykkedes det de mange frivillige at skabe en weekend med både god stemning og masser af fodboldoplevelser.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste