Saveus spiller til årets Fredagsfest i Karolinelund
AALBORG: "Det bliver intenst, nærværende og helt umuligt at stå stille".
Sådan skriver Skråen i en pressemeddelelse - for spillestedet har netop offentliggjort en kæmpe nyhed til sommerens Fredagsfest-koncerter i Karolinelund.
Populære Saveus kommer nemlig og spiller koncert i det gamle tivoli i midtbyen.
"Efter et år præget af massiv radiosucces, udsolgte koncerter og en række markante udgivelser står Saveus stærkere end nogensinde," skriver Skråen.
"Sæt kryds i kalenderen allerede nu, for det bliver en sommeraften i hjertet af Aalborg, som du ikke vil gå glip af," lyder det videre.
Saveus spiller i Karolinelund fredag 10. juli kl. 20.
Billetsalget starter på fredag 24. april kl. 10.
Det er muligt at købe billetter i Skråens billetsalg samt i Salling i Algade - på Skråens hjemmeside - eller alternativt i døren fra kl. 18 på selve koncertaftenen.
Skråen har desuden allerede afsløret de to første artister til årets Fredagsfest i Karolinelund.
Det kan du læse mere om her.