Nibe Festival melder totalt udsolgt
"Alt er udsolgt".
Så fantastisk er meldingen for alle dem, der allerede har sikret sig billet til årets Nibe Festival - og lige så nedslående er den for dem, der ikke nåede at sikre sig adgang til musikfesten i tide.
Der er ikke flere billetter tilbage - hverken dagsbilletter onsdag, torsdag, fredag eller lørdag ligesom der heller resterer partoutbilletter.
Det skriver Nibe Festival på sin Facebook-side.
Sidste år måtte Nibe Festival også melde alt udsolgt før tid.
Dengang var alle billetter revet væk på rekordtid, for allerede 21. maj 2024 kunne festivalen tænde de røde lys og melde totalt udsolgt.
Årets Nibe Festival løber af stablen fra onsdag 2. juli til og med lørdag 5. juli. Hovednavnene i år er blandt andre Dean Lewis, Minds of 99, Nik & Jay, Medina og Anastacia.