Billede beskrivelse

Lokal tennis- og padelforening drøfter store planer for fremtiden

06. april 2026 kl. 14.02

GANDRUP: Lørdag 11. april kl. 10 inviterer Gandrup Tennis og Padel til den traditionelle standerhejsning.

Det markerer starten på en ny sæson - og alle er velkomne, skriver foreningen i en pressemeddelelse. 

Klubben kommer fra en veloverstået generalforsamling med stor opbakning og optimisme for fremtiden. 

Her blev der blandt andet drøftet idéer om overdækkede padelbaner og et nyt klubhus, som på sigt kan løfte faciliteterne yderligere.

Standerhejsningen byder på en uformel og hyggelig formiddag, hvor både medlemmer og nye spillere kan prøve tennis og padel. 

Det vil være muligt at låne udstyr og få en introduktion til spillene, og klubbens bestyrelse vil være til stede og klar til at fortælle om mulighederne i klubben, lyder det. 

Du finder mere information om klubbens tilbud og den forestående standerhejsning på foreningens hjemmeside. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste