Billede beskrivelse

Løfter jazzen til internationalt niveau: Fire gange Grammy-nomineret spiller i Aalborg

18. oktober 2025 kl. 17.01

AALBORG: Nordkraft Big Band har et særligt samarbejde med den amerikanske saxofonist og komponist Remy Le Boeuf. 

Han er fire gange Grammy-nomineret og internationalt anerkendt som en af sin generations mest originale jazzstemmer. 

Han er tilknyttet bigbandet i Aalborg som chefdirigent i perioden 2023-2025, og det gør Nordkraft Big Band til et af de få regionale ensembler i Danmark, der arbejder på et så højt internationalt niveau.

Det fortæller Nordkraft Big Band i en pressemeddelelse. 

Den 20.-22. oktober præsenterer ensemblet koncerten "Crossroads – en musikalsk rejse", der viser, hvad der sker, når kulturer, traditioner og kunstneriske stemmer mødes. 

Hver komposition repræsenterer et “krydsfelt” mellem verdener, fra taiwansk oprindelig musik til New Yorks jazzscene, og kulminerer med Nordkraft Big Band. 

Den 20. november 2025 kl. 20.00 spiller ensemblet koncerten på Studenterhuset i Aalborg.

Historien handler om, hvordan Aalborg er blevet et globalt knudepunkt for musikalske møder, og hvordan et regionalt bigband løfter sig til international klasse gennem samarbejde og mod. 

Remy Le Boeuf er ikke blot et kendt navn i jazzverdenen, men også en kunstner med en bemærkelsesværdig evne til at bygge broer mellem genrer og kulturer. 

The New York Times har kaldt hans musik for “overvældende skønhed”, og han står musikalsk på niveau med Miho Hazama, der er chefdirigent i DR Big Band.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste