Kom til wrestlingbrag i Vodskov
VODSKOV: Er du til øretæver og mænd i speedos?
Så er der gode nyheder til dig. Den 15. maj kan du nemlig opleve wrestling på klods hold i Vodskovhallen, når Nordjysk Entertainment Xperience inviterer til Spring Slam.
Arrangørerne lover action og drama. De lover samtidig, at lyd, lys og specialeffekter vil gøre ringen til Nordjyllands vildeste arena.
Det fremgår af et Facebook-opslag.
De lover ydermere, at Nordjylland aldrig bliver det samme igen.
Nordjysk Entertainment Xperience arbejder selverklæret på at blive en af Danmarks førende arrangører inden for livewrestling. En sportsgren, der byder på en kombination af sport, teater og spektakulær action.
Til wrestlingseancen i vodskov kommer de dystende ud i alle hjørner af ringen med 'hardcore no rules match', 'fatal fourway — women's contact match', 'Take out the trash rematch' og 'NEX Danish Championship Match'.
Billetterne koster fra 175 kroner.