Billede beskrivelse

Kampdag bliver til kampuge i Aalborg, Nibe og Hals

21. februar 2026 kl. 11.00

AALBORG/NIBE/HALS: Hvert år den 8. marts afholdes Kvindernes Internationale Kampdag.

Og på Aalborg Bibliotekerne nøjes man ikke med at fejre det én dag – nej, man har sat hele ugen af til at markere den vigtige mærkedag.

Det sker med tre forskellige panelsamtaler i henholdsvis Nibe, Vejgaard og Hals, en fredagsbar om forældreskab på Café Ordgeist samt en kvindedag med bogcafé og foredrag ved forfatter Stine Askov om lørdagen.

Program

Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for dig?

2. marts kl. 17.00 - 18.30 på Vejgaard Bibliotek

Sammen med Louise Eltved Krogsgård, Malene Holck og Pernille Weje Hangstrup stilles der skarpt på, hvad dagen egentlig betyder: fest eller kampdag, mærkedag eller hver dag? Her tales om, hvordan forskellige perspektiver kan styrke hinanden, og hvordan ligestilling kan forstås og praktiseres på mange måder.

Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for dig?

3. marts kl. 19.00 - 20.30 på Nibe Bibliotek

En nærværende samtalesalon hvor Rebekka Pi, Ina Fjordvald Christensen og Mahtab Jalili-Trudslev inviterer til refleksion om kvindekamp og ligestilling. Her skabes et rum for nysgerrighed og inspiration – ikke for at finde ét rigtigt svar, men for at udvide perspektiverne på kampen for ligestilling.

Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for dig?

4. marts kl. 19-20.30 på Hals Bibliotek

Rosa Sulaiman, Thea Henningsen og Lise Rolandsen leder en åben samtale om kampdagens betyd_ning anno 2026. Kampdag eller fejring? Enkeltstående mærkedag eller naturlig del af hverdagen? Her undersøges, hvordan ligestilling kan forstås og opleves forskelligt – og hvad man kan lære af hinandens perspektiver.

Fredagsbar, feminisme og forældreskab anno 2026

6. marts kl. 16.30-18 på Café Ordgeist

En skønlitterær samtalesalon på Café Ordgeist som opvarmning til kampdagen. Podcastværterne Helene og Katrine (Barselsfeber) møder queerfeminist og læsehest Louise Eltved Krogsgård til en samtale om ligestilling, roller og fortællinger om forældreskab anno 2026. Aftenen åbnes med poetry slam af Sigrid Marie Krogsgaard.

Kvindedagen 2026: Stine Askov og bogcafé

7. marts kl. 13.30-16 på Hovedbiblioteket

Kom til en festlig eftermiddag med fokus på kvinder i litteraturen. Mød forfatter Stine Askov og hør hende fortælle om kvinderne i hendes bøger. Deltag i den feministiske bogcafé og få anbefalinger af nye tendenser inden for litteratur om kvinder. Vi afslutter med en fælles debat om, hvorfor kampdagen stadig er relevant i 2026.

Kilde: Aalborg Bibliotekerne

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste