Kæmpe lagersalg indtager Hasseris
AALBORG: Igen, igen danner KFUM-Hallen i Hasseris ramme om et stort lagersalg.
Denne gang er det BabyTrold, der står bag.
Det fremgår af en begivenhed på Facebook.
Her skriver arrangørerne:
– Kom og gør et kup til KÆMPE lagersalg med ALT til baby og småbørn! Vi har taget masser af barnevogne, klapvogne, søskendevogne, tøj, legetøj og udstyr med til SPOT priser - hvor du kan spare op til 80%!!
Til lagersalget vil man kunne handle mærker som Trille, Cocoon, Name It, BabyDan, Joha, Mamamemo, Hummel, Lionelo, ABC Design og mange flere.
Lagersalget finder sted den 25. og 26. april fra klokken 10 til 15. Der er gratis entré, parkering og endda gaver til alle besøgende.
Du finder KFUM-Hallen på Under Lien 77, 9000 Aalborg.