Billede beskrivelse

Gestus Nord holder stort indsamlingsshow

20. november 2024 kl. 11.01

Onsdag aften samler den velgørende forening Gestus Nord ind til nordjyske børn og unge, "der har brug for en ekstra håndsrækning"

Det sker i samarbejde med tv-stationen TV2 Nord. 

Man kan donere til indsamlingen fra kl. 19:45 ved at ringe til et panel, der består af blandt andre Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen, influencer Lisbeth Østergaard og Den Store Bagedyst-deltager, Rikke Imer. 

Gestus Nord

  • Gestus Nord er en velgørende forening, som giver støtte til nordjyske børn og unge fra økonomisk trængte familier. 
  • Der er mange børnefamilier i landsdelen, der oplever, at det er svært at finde midler til helt basale ting til børnene - særligt op imod jul. Det kan fx være vinterstøvler, varmt tøj og vinterjakker, samt julegaver og mad til juleaften.
  • Det er imidlertid ikke kun økonomisk hjælp, som Gestus Nord står klar med til de, der har behov for støtten. De laver også aktiviteter for børn og unge med fokus på fællesskab og læring i form sommerlejre og sjove aktiviteter i løbet af året. Her styrkes børnene i fællesskabet og får mulighed for at møde nye venner. 
  • Gestus Nord har også et korps af unge mentorer, der giver lektiehjælp på udvalgte skoler til børn med faglige udfordringer. Det giver fornyet overskud hos børnene og ofte oplever de at få læringslysten tilbage.

Vælger man at donere for over 150 kr. til indsamlingen, er man samtidig med i lodtrækningen om et ophold på Ruths Hotel i Skagen. 

"Alle indsamlede midler går direkte til aktiviteter, der styrker fællesskab og nye muligheder for nordjyske børn og unge fra økonomisk trængte familier," skriver Gestus Nord i et opslag på Facebook. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste