Billede beskrivelse

Fest og fede præmier: Jack & Jones forkæler kommende konfirmander

29. marts 2025 kl. 11.00

Snart fyldes byens gader igen med festklædte konfirmander, klar til at fejre deres store dag. Men har du – eller din far og bror – styr på outfittet?

Hvis ikke, så frygt ej – butikschef Mike Schmidt og teamet hos Jack & Jones i Bispensgade står klar til at hjælpe med et helt særligt konfirmandevent.

– Her kan du finde både konfirmationstøjet og outfittet til blå mandag, og far og bror kan også shoppe med de samme fordele, fortæller Mike til LigeHer.nu Aalborg.

Over 100 unge har allerede været forbi – nu venter finalen

De seneste måneder har Jack & Jones været hotspot for Aalborgs kommende konfirmander, hvor over 100 unge og deres familier har deltaget i eksklusive events i butikken.

– I år har vi afholdt otte arrangementer, hvor små hold af konfirmander har haft hele stedet for sig selv – og det har de været helt vilde med, siger Mike.

Billede beskrivelse

Men festen er ikke slut endnu!

Den 2. april runder Jack & Jones det hele af med et Friends & Family-arrangement, hvor konfirmander og familier er inviteret til en hyggelig aften fyldt med overraskelser og rabatter.

– Vi har inviteret alle, der tidligere har deltaget, men også dem, der endnu ikke har været forbi. Det bliver en aften, hvor vi hjælper de sidste med at finde deres konfirmationstøj.

Vind lækre præmier

Flere lokale aktører som Klitgaard, Aalborg Zoo, MEAT og Andreas Munkholm har bakket op om arrangementerne med lækre goodiebags og præmier.

Og til det sidste event skrues der ekstra op for konkurrencerne.

– Denne gang kan man blandt andet vinde et ur til 6.500 kr. fra Klitgaard, fortæller Mike.

Så hvis du er konfirmand, kan du med fordel kigge forbi Jack & Jones på Bispensgade 7 den 2. april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste