Cirkus, ballondyr og koncert: Svenstrups nye bibliotek inviterer til indflytterfest
SVENSTRUP: Svenstrup har fået nyt bibliotek – og det skal selvfølgelig fejres.
Derfor inviteres alle fra nær og fjern til en festlig indflytterfest onsdag 22. april fra klokken 15-17.
Festen skydes i gang med åbningstaler af rådmand Jan Nymark Thaysen og bibliotekschef Kristine Nygaard.
Efterfølgende står den på cirkusopvisning af de unge mennesker fra FC Højvang.
Indflytterfesten rundes af med koncert ved Tonus Ark.
Derudover kan de besøgende se frem til ballondyr, slush ice og popcorn til alle under hele festen.
Det fremgår af bibliotekets hjemmeside.
Festen finder sted på det nye bibliotek på Godthåbsvej 14B i Svenstrup.