Er du bidt af USA? Du kan også fejre uafhængighedsdagen i Aalborg
I starten af juli bliver Gabels Torv fyldt med det amerikanske flag, amerikanerbiler, burgere, øl og gospelkor.
4. juli er som bekendt den amerikanske uafhængighedsdag, der fejres med fyrværkeri, barbecue, familiehygge og meget andet godt.
En fast tradition i Nordjylland er Rebildfesten, hvor det dansk-amerikanske bånd bliver fejret. Men du behøver ikke køre helt til Rebild Bakker for at være med i festlighederne.
Fra 1. juli til 4. juli bliver Gabels Torv centrum for en markering af uafhængighedsdagen. Udover pynt er der 2. juli besøg af podcasten Vanvittig Verdenshistorie. Der er også udstilling af amerikanerbiler, ølsmagning fra Thisted Bryghus og lækre gourmetburgere fra Restaurant MEAT.
Mellem klokken 15.00 og 17.00 vil Aalborg Gospel Choir holde koncert.