Billede beskrivelse

Dont worry - be happy - nu kommer han

Bobby McFerrin giver koncert i Musikkens Hus 6. november

23. marts 2018 kl. 16.27

AALBORG: Mange husker verdenshittet "Dont Worry - be happy" fra 1988. Manden bag, Bobby McFerrin, kommer nu til Aalborg 6. november for at give koncert i Musikkens Hus.

Sangen "Don’t Worry, Be Happy" fra 1988 blev den første rent vokalbaserede sang nogensinde til at nå nummer 1 på Billboard 100. Siden da har Bobby McFerrin føjet en perlerække af udgivelser til sin diskografi, hvoraf den seneste "Spirityouall" udkom i 2013.

For ham handler musik om noget langt større end klang og rytme.

McFerrin har brudt musikalske grænser og udvisket forskellen med pop og kunst. Barfodet i de fineste koncertsale i verden har han vundet hjerter med sine vokal-eksperimenter samt inspireret nye generationer af a cappella-sangere og beatbox bevægelsen.

WOW, hvor har jeg som dreng brølet med på "Don’t Worry" mange gange. Gerne alene på mit eget værelse efter en lortedag i skolen. Men også til og fra prøver i Randers Drengekor. Bobby McFerrin passer fantastisk godt til Musikkens Hus. Han er indbegrebet af dybfølt kærlighed til musik som en kunstart, der kan og skal mere end at underholde. Bobby McFerrins glæde er smittende, og han er autentisk og naturlig, mens han nærmest giver en magtdemonstration ud i stemmekontrol. Der venter nordjyderne en once in a lifetime-oplevelse, siger Lasse Rich Henningsen, adm. direktør i Musikkens Hus.

I mere end tre årtier har Bobby Mcferrin for eksempel imponeret med vokal-improvisationer på tv og spontant skabe et kor på 60.000 mennesker på et stadion i Tyskland. Han har også samarbejdet med kunstnere som Chick Corea, Yo-Yo Ma og Wiener Philharmonikerne.

Bobby McFerrin indtager Koncertsalen 6. november klokken 20.

Billetsalget starter mandag 26. marts klokken 10.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste