Traditionen startede for 25 år siden – og snart skal J-DAG fejres
I følge traditionen bliver årets Julebryg frigivet klokken 20.59 den første fredag i november måned, og i år er ingen undtagelse. Det fortæller Gadeforeningen Jomfru Ane Gade i en pressemeddelelse.
Derfor kan du glæde dig til den 1. november, når juleøllen bliver lanceret og udskænket i Jomfru Ane Gade.
Men ikke nok med det, så er der lavet et stort program, der allerede starter om eftermiddagen i Aalborgs kendte festgade.
Programmet for dagen
Kl. 15.00: Jomfru Ane Gade åbner for 25 års jubilæum* for J-DAG.
Kl. 16.00: Borgmester Lasse Frimand Jensen åbner J-DAGEN officielt og tænder julelyset i Jomfru Ane Gade
Kl. 18.00: Glad musik fra de sidste 25 år
Kl. 20.00: Livemusik fra Gadescenen
Kl. 20.50: TV-2 Nords ”Kongerne tæller ned”
Kl. 20.59: Frigivelsen og udskænkning af årets første Julebryg
Kl. 21.00: Tuborg nisser og nissepiger
Kl. 21.10: Livemusik fra Gadescenen
Historien om J-DAG
Traditionen med at holde J-DAG den første fredag i november startede for 25 år siden, men faktisk begyndte man allerede at fejre J-DAG i midten af 1980’erne.
I løbet af 1990’erne blev dagen til en national begivenhed, hvor juleøllet blev udskænket den anden onsdag i november klokken 23.59.
Dette resulterede dog i, at uddannelsesstederne var helt tomme torsdag morgen, og derfor ændrede man det til, at fejringen skulle foregå første fredag i november. Det fortæller Gadeforeningen Jomfru Ane Gade i en pressemeddelelse.