Billede beskrivelse

Take That kommer til Aalborg: Billetsalget starter i denne uge

30. oktober 2023 kl. 05.46
Opdateret kl. 07.28

Kort fortalt:

  • Take That spiller en eksklusiv koncert i Skovdalen den 27. juni
  • Billetsalget åbner den 1. november klokken 10.00

Take That besøger Aalborg næste sommer – og billetsalget åbnede allerede i denne uge.

Koncerten finder sted som en del af Skovrock i Skovdalen med plads til blot 5.000 gæster den 27. juni næste år.

Arrangør er derfor Skråen, som oplyser, at forsalget starter på Billetlugen allerede på onsdag klokken 10.00.

Koncert uden Robbie

Boybandet har igennem årene været opløst og genopstået i forskellige konstellationer. Men når Take That indtager Skovdalen næste år, er det som trio med Gary Barlow, Mark Owen og Howard Donald, der udgiver albummet ”This Life” i slutningen af november.

I en pressemeddelelse om koncerten fremhæver Skråen bandets store katalog af hits, så mon ikke det også bliver muligt at synge med på numre som ”Back For Good”, ”Patience”, ”How Deep Is Your Love”, ”Pray” og ”The Flood” fra gruppen, der har solgt over 45 millioner albums på verdensplan.

Take That har én gang tidligere besøgt Aalborg. Det skete i efteråret 2007, hvor de spillede to koncerter i Gigantium.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste