Billede beskrivelse

Stor koncert støtter byens børn og unge med mentale udfordringer

17. marts 2024 kl. 10.01

Nu kan du komme til koncert med Trine Gadeberg til fordel for byens børn og unge med mentale udfordringer.

Onsdag den 3. april kan du opleve Trine sammen med sin trio kirkekoncert i Ansgars Kirken i Aalborg. Koncerten afholdes til fordel for ’Headspace’, som er et socialt netværk, der hjælper unge med udfordringer relateret til deres mentale sundhed.

Det skriver Rotary-klubberne i Aalborg & Nørresundby i en pressemeddelelse.

Fakta om 'Headspace'

’Headspace’ er kendt fra den populære DR-dokumentar, ’Nyrup – Signes far’, hvor Poul Nyrup fortæller om sin datters liv med paranoid skizofreni og senere selvmord samt sin egen rolle som far til et psykisk sygt barn.

Han stiftede sidenhen ’Headspace’, der rådgiver unge i alderen 12-25 år med trivselsproblemer.

Stor opbakning i Aalborg

Al overskuddet fra kirkekoncerten går til ’Headspace’, og det er de seks Rotary-klubber i Aalborg og Nørresundby, som er gået sammen om at stable aftenen på benene gennem støtteprojektet ’Rotary Mental Tour’.

– Mange børn og unge i dag tumler med flere tunge tanker, end vi som forældre og bedsteforældre måske helt er klar over. De har brug for et frirum og et netværk, hvor de kan få rådgivning og støtte, siger Carina Husum, som er præsident i Aalborg Rotary Vestre og til daglig direktør i DGI Huset Nordkraft.

Mere om Trine Gadeberg

Trine Gadeberg er kendt fra Hjørring Revyen, hvor hun siden 2019 har været en fast del af det sprudlende revyhold.

Trine spillede Kviknissen Pyt fra DR’s julekalender Nissebanden.

Hun var den ene fjerdedel af de frække piger kaldet City Singler

Hun har lavet flere musicals, og så er hun sunget med landets symfoniorkestre.

Hun fortsætter:

– Det har Rotary særligt fokus på i år, og vi ved, at der er rigtig mange andre i Aalborg, som også ønsker at støtte Headspace. Derfor indbyder vi nu til denne fantastiske kirkekoncert til fordel for et godt og vigtigt formål, og vi glæder os til en sjov og givende aften.

Koncerten varer cirka 70 minutter. Dørene åbnes 1 time før koncerten. Billetter kan købes her. Prisen er 250 kr. plus afgift 20 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste