Billede beskrivelse

Stemningsfuld weekend i vente: Julemagi og væddeløb

22. december 2023 kl. 11.01

Selvom julen står for døren denne weekend, er der stadig hyggelige ting at opleve i Aalborg.  

Fredag d. 22. december kl. 15: Syng julen ind med Sigurd i Musikkens Hus
Sigurd Barretts julekoncert er en fantastisk familiebegivenhed. Sammen med sit orkester og lokale børnekor bringer han julestemningen til live med både nye numre og klassiske julesange. En koncert, der henvender sig til hele familien, hvor nissehuer, sang og dans er i centrum.

Lørdag d. 23. december (kl. 15-20) & søndag d. 24. december (kl. 10-13): Jul i Zoo

Oplev den magiske stemning i Aalborg Zoo med julelys, lækre godter og fascinerende dyr. Denne populære attraktion er kendt for sit imponerende lysunivers, der skaber en magisk atmosfære. Mød julemanden, besøg de mange boder med julesager og grillretter, og ønsk dyrene en glædelig jul.

Søndag d. 24. december kl. 11: Juletrav på Aalborg Væddeløbsbane

Start juleaftensdag med spænding og hygge på Spar Nord Arena – Aalborg Væddeløbsbane. Fra kl. 11.00 til 13.40 kan du nyde ni velbesatte løb. Gratis entré og slikposer til børnene, samt chancen for de voksne at vinde en del af ca. 5 millioner kroner i gevinster. Travcaféen sørger for mad og drikke, da restauranten er lukket denne dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste