Skal du med? Denne dag kan du møde julemanden
Helt som traditionen foreskriver, kommer den rød-hvide julemand sejlende til byen
AALBORG: Det er bare ikke rigtig jul uden julemanden - og nu kan du snart møde manden fra nord, når han (jule)traditionen tro kommer sejlende til byen.
Julemanden ankommer med skib ved Honnørkajen med musik fra Aalborg Garden. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen byder velkommen, og efterfølgende kører de i kane op igennem byen, det skriver Aalborg City på Facebook.
Det er lørdag 19. november klokken 11, julemanden ankommer, og senere samme dag bliver juletræet ved Nytorv i øvrigt også tændt.