Billede beskrivelse

Masser af musik i Vestbyen: Kom til gratis koncerter og pladebørs i morgen

07. juni 2024 kl. 12.01

Vestbyen emmer af musik i morgen lørdag d. 8. juni. Du kan ikke alene se frem til gratis koncerter til FjordRock, men også til en hel dag med musikalske events i Aalborg Streetfood. 

Her holder de nemlig Musikkens Dag i Eventhallen, hvor du fra kl. 11-16 kan finde skjulte musik-skatte til Pladebørs.

Herefter kan du opleve Aalborg-bandet Maaneland live til en gratis koncert kl. 16. Med hits som "Praktisk Magi" og "Metervarer til en drømmer" tegner det til at blive en varm og herlig sommeraften på terrassen.

Se også
Gratis koncerter ved Fjorden: Her er programmet for weekendens FjordRock

Mens du nyder musikken, kan du forkæle smagsløgene med lækker streetfood fra de internationale madboder og kolde drinks fra baren.

Aftenen fortsætter med en vaskeægte 80'er legende, når MC Einar går på scenen kl. 20 på SH35, som er Vestbyens nye spillested for elektronisk, house og urban musik.

Foruden dagens musikalske indslag, kan du og vennerne også selv synge hjertet ud med karaoke i Aalborg Streetfood.

Er du vild med at købe, lytte og lave musik, så skal du kort sagt svinge forbi Vestbyen i morgen. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste