Billede beskrivelse

Kongekroner, konkurrencer og gratis varm kakao: Art By Me fejrer tronskifte

10. januar 2024 kl. 14.01

På søndag overdrager Dronning Margrethe Danmarks trone til den nye Kong Frederik, og det skal selvfølgelig fejres. Det mener de i hvert fald hos Art by Me i Urbansgade i Aalborg.

- Det er jo en stor begivenhed, som samler hele Danmark. Og det er jo netop det, vi også laver her inde ved os - samler os, fordyber os og hygger sammen. Så vi synes, det er er oplagt at markere tronskiftet ved Art by Me, fortæller indehaver Annette Terp. 

I aften kommer de derfor til at starte en konkurrence på deres forskellige sociale medier, hvor du kan vinde et såkaldt "regentsæt", som kan males i den hyggelige keramik-café.

Billede beskrivelse

Sættet består af en kop med hank og en oval tallerken til. De har selv håndmalet et sæt som inspiration til gæsterne i dagens tema med forskellige royale symboler.

Man deltager i konkurrencen ved at svare på, hvor mange år Dronning Margrethe indtil på søndag d. 14. januar har regeret Danmark. Så hvis ikke allerede du har styr på det, har du nu muligheden for at læse lidt op på lektien, inden konkurrencen går i luften.

Gratis varm kakao til alle kongekroner

Annette indrømmer gerne at hun og holder hos Art by Me er glade royalister.

- Det er vi helt bestemt. Det er heller ikke første gang vi har fejret kongelige begivenheder. Faktisk har vi tidligere malet en tallerken med Mary på i anledning af hendes fødselsdag. Nu har vi så også malet tallerkner med Margrethe og Frederik på, som skal udstilles i vinduet på søndag, fortæller Annette.

Billede beskrivelse

Derudover pynter de flot op i caféen med blå velour og gyldne kongekroner. Hvis gæsterne også klæder sig fint på med en kongekrone på hovedet giver Art By Me desuden en gratis kop kakao til gæster, der kommer ind for at male på søndag.

Mary og Frederik er inviteret

Mary og Frederik tropper nok ikke selv op i en af de tre keramikcaféer, som ligger i henholdsvis Aalborg, Århus og Horsens - men de er faktisk blevet inviteret. 

- Vi sendte engang Kronprinsparret og deres børn gavekort til caféen. Vores gavekort laver vi altid på små klinker, så til dem havde vi malet deres monogrammer på. De har ikke besøgt os endnu, men vi tænkte bare, at de jo også er en almindelig familie, der har brug for kvalitetstid og hyggestunder sammen, fortæller Annette.

Se også
Efter udvidelse af keramikcaféen: Art by Me er klar med flere nyheder til dig

Faktisk har hun og holdet også været ved at undersøge om de måtte sende det nye Kongepar en gave i anledning af tronskiftet, men det har Kongehuset desværre ikke kunne svare på. 

Det stopper imidlertid ikke Art By Me fra at fejre den særlige dag med deres gæster i caféen i form af konkurrencer, kongekroner og gratis varm kakao i Urbansgade 28 på søndag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste