Kom til gratis live koncert i Fjordbyen
Selvom vejret ikke har været prangende denne sommer, byder sensommeren stadig på godt fællesskab og fremragende musik i Fjordbyen.
Vi har tidligere her på aalborg.nu skrevet om Festlig Fredag i Fjordbyen, som er den nyeste tilføjelse til rækken af musikalske oplevelser i Musikkens Bette Hus.
I år har der været planlagt tre koncertaftener, hvor lokale musikere vil imponere publikum med deres musikalske talenter.
Sæsonens sidste arrangement er nu så småt i sigte, og programmet er lagt for fredag den 2. august.
Du kan opleve lokale artister som Trækfuglen, Gregers, Katrine Schmidt og Maaneland.
Der er gratis adgang, og der vil blive sat stole op. Publikum kan se frem til en uforglemmelig aften fyldt med musik, hygge og en fantastisk stemning.
Til de tørstige kan du støtte Kulturhuset lige overfor Musikkens Bette Hus. Læs mere om begivenheden her.
Læs mere om begivenheden her.