I en god sags tjeneste: Saml affald på din gåtur med vovsen
Fra mandag den 8. til søndag den 14. april inviterer Maxi Zoo Nørresundby alle byens dyreelskere, søde vovser og andre interesserede til at gå en tur i lokalområdet og samle affald.
Det skriver Maxi Zoo i en pressemeddelelse.
Gåturen sker i fællesskab med Danmarks Naturfredningsforening og støtter deres arbejde for et Danmark helt fri for affald.
Byens natur er et frirum, og et sted hvor både to- og firbenede venner skal kunne færdes trygt og sikkert.
Det er vigtigt, at vi passer godt på naturen. Derfor opfordrer Maxi Zoo Nørresundby dig til at bruge en eller flere af ugens lufteture på at samle affald fra naturen.
Det koster ikke noget at deltage – det eneste du skal gøre, er at tage forbi den lokale Maxi Zoo og hente en pose til at samle affald i.
På den måde er du og din hund med til at sørge for en renere natur.
Læs mere om affaldsindsamlingen her.