Billede beskrivelse

Det' gratis: Få vurderet dine designermøbler og arvegods

Få en tilstandsvurdering af dit møbel eller maleri af en konserveringsekspert

06. november 2022 kl. 12.35

Har du fulgt med i serien ”Værkstedet – Nyt liv til gamle minder” på TV2? Her sættes arvestykker og kunst i stand af dygtige konservatorer. 

Og vidste du så, at der lige nord for Aalborg ligger et konserveringsværksted, der siden 1991 har restaureret og konserveret kunst og kulturgenstande?

Bevaringscenter Nord åbner nu dørene i maleri og møbelafdelingen, hvor det er muligt for alle at få en tilstandsvurdering af deres malerier eller møbler. Her vil konservatorerne se nærmere på hvordan tingene har det, og hvordan de passes godt på fremover.

Billede beskrivelse

Måske er maleriet snavset efter oldemors cigaretter eller måske er fineren på chatollet brækket af – konservatorerne står klar til en snak uanset problemets størrelse.

Til daglig arbejder Bevaringscenter Nords konservatorer stilfærdigt og usynligt ”bag kulisserne”, når de restaurerer og konserverer kulturarvsgenstande for museer og private kunder. Resultaterne af deres indsats kan man se i museernes udstillinger, i kirker og i private hjem. 

Konservatorerne gør sig umage for ikke at digte til og ændre de originale dele. I stedet søger man at bevare og genskabe det oprindelige udseende, dog med de spor af tidens tand, som uundgåeligt er kommet til, og som er blevet en del af tingenes historie.

Billede beskrivelse

Man kan medbringe sit maleri, møbel eller brugsgenstand, men det er også muligt at medbringe gode, vellignende fotos i stedet for selve genstanden, hvis det ikke er muligt at transportere den.

Hvad: Tal med en konservator

Hvornår: Torsdag d. 17. november klokken 13-17

Hvor: Storemosevej 8, 9310 Vodskov

Bevaringscenter Nord

Bevaringscenter Nord er eksperter i konservering og restaurering af alt fra malerier, designermøbler, grafiske værker, altertavler fra kirker, tekstiler og møbler til kirker, monumenter og arkæologiske fund.

Det er centrets opgave at bevare vores historie, så fremtidige generationer kan få glæde af den – ikke kun om 20 år, men også om 200 år.

Bevaringscenter Nord opstod i 1991 som et fælles konserveringsværksted for de statsanerkendte nordjyske museer men arbejder også for private kunder, kirker, kommuner og øvrige offentlige institutioner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste