Billede beskrivelse

Brætspil og biografier: Gør et kup på Hovedbiblioteket

15. oktober 2023 kl. 08.09

Kort fortalt:

  • Bibliotekets bogsalg vender tilbage fra mandag til onsdag i den kommende uge
  • Bogsalget omfatter også alt fra brætspil og CD’er til tegneserier og magasiner

Er du til krimier, tegneserier eller brætspil?

Fra i morgen behøver du slet ikke vælge. Priserne er nemlig helt i bund, når Hovedbiblioteket gentager succesen fra tidligere år med bogsalg, der altså også involverer meget mere end blot bøger.

- Bogsalget er ren bæredygtig selvforkælelse. Til absolut fordelagtige priser kan du være med til at give kasserede biblioteksbøger ekstra levetid hjemme hos dig selv, lyder det i beskrivelsen fra Hovedbiblioteket.

Fakta: Prisliste til Bibliotekets bogsalg

- Biografier/Romaner/Voksentegneserier 10 DKK

- Fagbøger 10 DKK

- Børnebøger og -tegneserier 5 DKK

- Tidsskrifter/Magasiner 1 DKK

- Brætspillene prissættes individuelt (men snydebilligt)

- CD-box-sæt fra 20 DKK (CD'er enkeltvis 5 DKK)

Bogsalget foregår selvbetjent og du udelukkende betale med mobilepay. Biblioteket kan ikke tage mod kontant- eller kortbetaling.

Dørene bliver åbnet mandag klokken 12.00 – og det er muligt at gøre et kup helt frem til lukketid onsdag.

- Som altid fylder vi løbende nye materialer på salgsbordene, lyder løftet på bibliotekets hjemmeside, hvor man også opfordrer alle interesserede købere til selv at medbringe poser af hensyn til miljøet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste