Billede beskrivelse

Børnekarneval modtager stor donation

23. februar 2024 kl. 10.01

Aalborg Børnekarneval modtager 400.000 kr. i en donation fra Spar Nord Fonden. Visionen er at Børnekarneval skal være Danmarks største en-dagsbegivenhed for børnefamilierne.

Det skriver Aalborg Karneval i en pressemeddelelse.

Se også
Onkel Reje skal være Prins af Aalborg Børnekarneval

Aalborg Børnekarneval håber på, at donationen vil være startskuddet til en magisk forvandling af byens børnekarneval, som skal skabe et inkluderende fællesskab, hvor forskellighed og kreativ udfoldelse kan blomstre.

– Vi er dybt taknemlige for den økonomiske støtte, som Spar Nord Fonden har givet os. Det giver os mulighed for at bygge et stærkt fundament for Børnekarnevallets vækst over de kommende år, siger Chris Kroer Jensen, der er chef for Foreningen Aalborg Karneval.

Se også
Motor Mille gæster Aalborg Børnekarneval 2024

Han fortsætter:

Billede beskrivelse

– Allerede om godt tre måneder indtager den store børnekarnevalsfest Aalborg, og vi glæder os til at give de nordjyske børnefamilier en uforglemmelig dag i fællesskabets tegn.

Nærmere detaljer om projektet

For projektet kan nå deres målsætning er der planlagt en række udviklingsaktiviteter, herunder danseworkshops, udklædningsprojekter, byggeprojekter, mikrooplevelser i Kildeparken, der skal involvere børnene på en ny og spændende måde.

De store ambitioner kan gennemføres alene ikke, derfor vil projektet involvere nøglepartnere inden for erhverv, kultur og uddannelse.

Se også
Nu bliver Aalborg Børnekarneval større og vildere end nogensinde

Et ønske om at skabe aha-oplevelser

Projektet har klare mål om at styrke samhørigheden, øge deltagerantallet, fremme mangfoldigheden blandt deltagerne, skabe "aha-oplevelser" og læring samt forlænge karnevalsoplevelsen gennem målrettede aktiviteter måneder før selve karnevalsdagen.

Billede beskrivelse

Informationer om Børnekarneval

Aalborg Børnekarneval er en årlig begivenhed, der har til formål at skabe en magisk dag for børnefamilier i Aalborg og omegn.

Aalborg Børnekarneval 2024 vil finde sted lørdag d. 18. maj.

Billetter kan købes på her.

Aalborg Børnekarneval har eksisteret siden 1985.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste