Billede beskrivelse

Alt du skal vide om Bio Lounge på Gabels Torv

08. august 2024 kl. 15.00

Er du og vennerne klar til filmhygge og popcorn under lune tæpper og åben himmel? Så sæt kryds i kalenderen denne onsdag d. 14. august, hvor Aalborg.nu og Friis Shoppingcenter i samarbejde med Biffen Nordkraft for første gang i år inviterer til Bio Lounge på Gabels Torv.

Det gør vi i alt tre onsdage i august i år, så du får mulighed for at strække sommerfølelsen så længe som mulig. Vi forvandler nemlig Gabels Torv til en boheme-oase med tæpper, puder og bambuslanterner og byder dig på popcorn og en god film.

Billede beskrivelse

Først og fremmest skal du vide, at det selvfølgelig er ganske gratis at tage plads i loungen, læne sig tilbage og nyde forestillingen. 

Derudover har vi samlet alt det andet, du har brug for at vide om årets Bio Lounge lige her, så du og vennerne kan begynde at varme op.

Årets program

Det enorme biograflærred er intet mindre end 12 meter højt, så her kommer du helt tæt på Mads Mikkelsen i vores første film "Retfærdighedens Ryttere" på onsdag. Han spiller den udstationerede militærmand Markus, som må tage hjem til sin teenagedatter, da hans kone dør i en tragisk togulykke - eller var det nu også en ulykke? 

Onsdag d. 21. august viser vi 90'er klassikeren "Men in Black" med Will Smith og onsdag d. 28. august kan du glæde dig til at se kokkefilmen "Burnt" med Bradley Cooper i forbindelse med Nordjysk Madfestival.

Program for Bio Lounge

Film:

  • 14. august: Retfærdighedens Ryttere
  • 21. august: Men in Black

  • 28. august: Burnt

Praktisk info:

  • Loungen åbnes kl. 16 på Gabels Torv med hyggelig musik.
  • Vi har sørget for masser af tæpper og puder på pladsen, men du er også velkommen til at medbringe dine egne.
  • Det er muligt at købe mad, drikke og snacks fra Friis Streetfood hele aftenen.
  • Filmanmelder Mikkel Abel underholder med quiz og filmnørderi.
  • Filmen starter ca, kl. 21.30, når solen går ned.
  • Toiletterne i Friis Shoppingcenter er åbne hele aftenen.

Opvarmning med filmnørderi

Filmen starter, når solen går ned cirka kl. 21.30. Vi anbefaler dog at du kommer i god tid inden da - dels for at få en plads i de hyggelige omgivelser, dels for at nørde film sammen med vores faste filmekspert Mikkel Abel.

Mikkel skriver vores klumme "Skærmtid", hvor han anbefaler dig alle de bedste nye og gamle film og serier. Til Bio Lounge deler han glædeligt ud af sin store filmviden og underholder os med filmquiz og fun facts om de film, vi skal se på storskærmen. 

Se også
Skærmtid: Temperament og stress er nogle af ingredienserne i tredje sæson af hypet kokkeserie

Popcorn

Ingen film uden popcorn! Derfor kan du hele aftenen hente sprøde, saltede, friskpoppede popcorn i Aalborg.nu-teltet på Gabels Torv. 

Billede beskrivelse

Spis hos Friis Streetfood

Er din sult lidt større end popcornene kan klare, så bare rolig. Friis Streetfood, som ligger lige ud til Gabels Torv holder åbent helt til kl. 24. Derfor kan du hele aftenen tanke op på lækker mad fra de mange boder og kolde drikkevarer fra baren.

Madboderne i Friis Streetfood

  • Berlin Döner - döner kebab
  • DL Fried Chicken - retter med kylling
  • El Santos - mexicanske retter
  • Suzumi - sushi
  • Napoli - italiensk mad
  • Kreta - græsk mad
  • Mo'Rice - poke bowls
  • Esja Bistro - retter med islandsk fisk
  • Din BurgerBar - burgere og fritter
  • Urban Roma Pizza - serverer pizzaer
  • Ichiba - asiatisk mad
  • Kaffebaren - desserter, kage, kaffe mm.

Åbningstider i Friis Shoppingcenter

I dagens anledning holder butikkerne i Friis Shoppingcenter åbne til 20, så du kan shoppe mens du venter på at filmhyggen begynder.

Derudover er toiletterne på 1. sal i Friis åbne under hele filmvisningen.

Konkurrence om VIP pladser

Igen i år er det muligt at vinde VIP pladser med ekstra forkælelse til hver Bio Lounge. Følg Aalborg.nu og Friis Shoppingcenter på Instagram for at deltage i konkurrencerne.

Her vinder du bløde pladser i sækkestole samt gavekort til mad, snacks og drikkevarer fra Friis Streetfood.

Den første konkurrence er allerede skudt i gang, så skynd dig ind og deltag her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste