750 forskellige brætspil: Nu kommer Spilcaféen til Aalborg
Inden året er omme skulle Spilcaféen gerne åbne i Bredegade 3.
Kort fortalt:
- Inden året er omme skulle Spilcaféen gerne åbne i Bredegade 3.
- Caféen får mere end 750 forskellige brætspil, så der skulle gerne være noget for en hver smag.
Spilcaféen ligger i Aarhus og er en populær destination for brætspil og samvær. Efter otte års succes i Aarhus tager Jesper Overgaard nu springet og udvider i Aalborg.
Spilcaféen tilbyder en imponerende samling af brætspil, hvor du kan hygge dig med venner eller udfordre dig selv med strategiske spil. Men det handler ikke kun om brætspil: Det handler om at opbygge forbindelser og have det sjovt.
– Vi nok 750 forskellige brætspil i Aarhus, og vi får plads til hvert fald det samme i Aalborg, fortæller Jesper Overgaard. Han fortsætter:
–Folk kommer tit og spiller det, de kender i forvejen. Men vi er klar til at udfordre dem med en masse ting, de ikke kender også, siger han.
Medbring din egen mad
Udover brætspil serverer caféen en bred vifte af drikkevarer, herunder øl, kaffe, te og cocktails. De har en snack-menu med lækre nachos, toast og pommes frites. I Aarhus er det tilladt at medbringe sin egen mad, så længe man køber drikkelse og snacks i caféen.
– I Aarhus har vi faktisk tilladt, at man tager sin egen mad med ind, så længe man køber sine drikkevarer, slik og snacks hos os. Det kommer vi også til at gøre i Aalborg, fortæller Jesper.
Underholdende alternativ
Jesper mener at Spilcaféen er det perfekte alternativ til traditionelle underholdningsmuligheder som biografen eller minigolf. Her kan du nemlig nyde en aktiv aften i godt selskab, uanset om du er en strategisk spiller eller bare vil have det sjovt og grine.
Spilcaféen byder også på forskellige events, eksempelvis åbenspilgrupper, hvor folk kan komme og spille sammen og få nye bekendtskaber.
Åbningsdatoen er endnu ikke fastlagt på grund af kommunale godkendelser, men caféen håber at kunne byde gæsterne velkommen inden jul. Til den tid vil entreprisen er 35 kroner i hverdagen og 40 kroner fredag og lørdag. Men til gengæld kan man så spille alt det, man har lyst til, når man er der.