City bød foråret velkommen

Men forårsvejret blev væk ved det ekstra Day og Night arrangement

28. marts 2018 kl. 20.15

AALBORG: For at byde foråret velkommen har Aalborg City besluttet at holde en ekstra Day & Night med underholdning og åbent til kl. 22 i forretningerne i dag onsdag 28. marts.

Forårs-jævndøg er passeret, men med en temperatur, der kun lige akkurat kom op over frysepunktet, og en strid vind var der ikke meget forårsstemning over byen. Men der var gode tilbud i form af rabatter. Og derfor blev der handlet livligt. Og så selvfølgelig også, fordi det er dagen før påske.

Billede beskrivelse

Hos Frellsen Chokolade i Algade var det naturligvis den kommende højtid påsken, som prægede varerne på hylderne: Påskeæg i massevis og i alle størrelser.

Og skulle man have glemt at købe påskeæg til børnene, manden eller kæresten, så er der mulighed både skærtorsdag og langfredag. Frellsen har nemlig åbent begge dage.

- Det er efterhånden en tradition, at vi holder åbent de dage, fortæller Lone Holmager i butikken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste