Billede beskrivelse

Andreas Odbjerg og tre andre navne indtager skoven til Nibe Festival

Nibe Festival melder fire nye navne ud, og tilføjer dem til en stjernespækket plakat

15. februar 2022 kl. 14.02

NIBE: Plakaten melder allerede om store navne som Jonah Blacksmith, Rasmus Seebach, Artigeardit, Martin Jensen og Jada.

Men nu føjer Nibe Festival altså endnu mere stjernedrys til årets festivalplakat. Det skriver de i en pressemeddelelse.

De fire navne er meget forskellige - nogle er traditionelle toner, mens andre er nye, musikalske tendenser.

Andreas Odbjerg

Billede beskrivelse

Andreas Odbjerg fik sit første radiohit med ‘Gazeller’ og han havde sin debut på Nibe Festival i 2017.

Siden har Andreas Odbjerg arbejdet sammen med Malte Ebert, Lord Siva/Vera og Ankerstjerne, og gang på gang har han taget hitlisterne med storm med megahits som 'Føler mig selv 100', 'I morgen er der også en dag' og ikke mindst samarbejdet med Tobias Rahim, ‘Stor mand’, der gjorde, at han stak af med P3 Guld.

Andreas Odbjerg er et af de bedste eksempler på, at der lige nu er fart på udviklingen i dansk musik.

Dizzy Mizz Lizzy

Billede beskrivelse

Er du til gamle klassikere, der bare rokker igennem, så er Dizzy Mizz Lizzy en oplevelse værd.

Trioen havde deres debut på festivallen tilbage i 1996, og siden har de spillet et utal af gange. En stenstikker fest med knald på til store numre som ‘Silverflame’, ‘Love is a loosers game’, ‘Waterline’ og mange mange flere.

Dopha

Billede beskrivelse

Dopha er en af de mange, talentfulde sangerinder, der brager frem i musikbranchen og stormer ind på festivalsscenerne.

Fra Dopha kan du forvente en stemningsfuld koncert med numre som ”Happy for Me”, ”The Game” og debutsinglen “September Till June”.

Burhan G

Billede beskrivelse

Er du til lækker pop af første klasse og høje toner med dybe sangtekster, så kan du godt glæde dig til Burhan G indtager scenen.

Burhan G har ligesom Dizzy Mizz Lizzy spillet festivalsscenerne op i årtier med ørehængere som som ”Jeg’ I Live”, ”Din For Evigt”, ”Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv”, ”Karma” og ”Mest Ondt”.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste