VI GAMER: Nyt krimispil er blevet hyperpopulært på rekordtid

18. april 2025 kl. 11.00
Opdateret 23. april 2025 kl. 07.42

Drømmer du om at blive den næste Walter White og sælge masser af stoffer? Så er det nu, du har chancen.

Schedule 1 er, hvad man nok i daglig tale vil kalde for et drug-dealer simulator spil. Du er en low class drug dealer, der forsøger at skabe et narko-imperium i den lille by Hyland Point.

Du mikser dine helt egne stoffer i bedste Breaking Bad-stil i en autocamper, hvorefter du skal ud og sælge stofferne og rekruttere nye dealere til at udbygge dit imperium, så du kan blive en vaskeægte narkobaron.

In-game selvfølgelig.

Schedule 1 er et af de seneste indie-game perler, lavet af blot én enkelt person, og det har taget markedet med storm. Spillet er ikke ligefrem et syn for øjet, men det er et formidabelt eksempel på, at hvis du har et godt spil som er sjovt og engagerende, så kommer grafikken i anden række.

Spillet er charmerende og goofy i sin stil og formår at fastholde spillernes opmærksomhed i overraskende lang tid. På bare 3 uger har spillet solgt næsten 4 millioner eksemplarer.

Spillet er i Early Access, hvilket betyder, at det stadig er under udvikling, og det er derfor også enormt imponerende, at spillet har fået så meget tidligt succes på trods af, at det er et ufærdigt produkt.

Spillet har indtil videre været ekstremt populært hos streamere og youtubere og har lige nu over 450.000 spillere online samtidig på Steam. Vi må nok indse, at denne drug dealer-simulator, kommer til at være et af de mest succesfulde spil i 2025.

Du kan spille det lige nu på Steam på PC.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste