Billede beskrivelse

Vestbyen bliver hjemsted for stemningsfuld udstilling

31. marts 2025 kl. 17.00

Galleri Tornby præsenterer i samarbejde med glaskunstner Susan Vivi Sørensen og billedkunstner Grethe Mariann Maurseth en stemningsfuld kunstudstilling i Maurseths atelier i Aalborg Vestby.

Udstillingen rummer bronzeskulpturer af Helle Rask Crawford, elegante glaskunstværker, smykker og skåle skabt af Susan Vivi Sørensen samt malerier, collage og grafik af Grethe Mariann Maurseth.

Om kunstnerne

  • Helle Rask Crawford
  • En anerkendt bronzeskulptør og formand for Dansk Billedhuggersamfund. Hendes figurative skulpturer forener naturalisme og magisk realisme, ofte inspireret af naturens skønhed, dyr og mennesker i bevægelse, kunsthistorie, mytologi og portrætter.
  • Hendes værker rummer både surrealistiske og humoristiske elementer – som frøprinsen og eventyrets magi – og inviterer beskueren med på en fantasifuld rejse.
  • Grethe Mariann Maurseth
  • Uddannet billedkunstner fra Aarhus Kunstakademi og har arbejdet professionelt med kunst siden 2006. Hendes atelier i Dannebrogsgade er et kreativt frirum, hvor hun arbejder intuitivt med maleri, grafik, foto og collage.
  • Naturens skiften, byens puls og menneskelige relationer danner grundlag for hendes levende og sanselige værker, der søger at vække følelser og eftertanke hos beskueren. Hun er medlem af flere kunstnersammenslutninger og har deltaget i både nationale og internationale udstillinger.
  • Susan Vivi Sørensen
  • Med en baggrund i klassisk kunst og en passion for glaskunst har hun gennem flere årtier arbejdet med både traditionel glasmaleri og skulpturelt glasarbejde som flameworker.
  • Hendes værker, der spænder fra skulpturer til smykker og skåle, er dybt inspireret af havet og lyset. Hun har udstillet i både Danmark og udlandet og driver Galleri Vetro i Hirtshals, hvor hun også har sit arbejdende værksted og glasbrænderi.

Ferniseringen finder sted lørdag den 5. april kl. 11.00, hvor gæster bydes velkommen med et glas vin og mulighed for uformelt samvær omkring kunsten – og måske et godt kunstkøb.

Udstillingen er åben for besøgende den 5. og 6. april kl. 11–17 på adressen Dannebrogsgade 41B, baghuset, 9000 Aalborg.

Billede beskrivelse

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste