To Algade-naboer går sammen om julehjælp for andet år i træk
AALBORG: Det er andet år i træk, de gør det.
Sylvius Ginbar og Restaurant Hjemve, der er naboer i Algade, er igen gået sammen om at tilbyde julehjælp til i alt ti familier - alt 30 personer.
Her får de serveret lækker, lave nogle aktiviteter - og slutteligt have nogle julegaver, som budgettet i juletiden ellers ikke rækker til.
Men i år har de to initiativtagere også brug for en hjælpende hånd med at nå i mål med puljen af gaver.
- De fleste, vi spørger, har enten allerede givet andetsteds eller har simpelthen ikke budget til det på nuværende tidspunkt, forklarer Oliver Bruun, der er indehaver af Sylvius Ginbar.
"Alt kan bruges", tilføjer han i samme ombæring og fortæller, at der i gavepuljen på nuværende er både smykkegaver, gavekort, billetter og sportsudstyr.
- Vi håber primært på at kunne lande noget legetøj, tøj eller bøger, og det er både til drenge og piger i alderen 3 til 18 år, siger Oliver Bruun, der tilføjer, at det primært er virksomheder, de søger en hjælpende hånd fra.
Selve julehjælpsarrangementet løber af stablen søndag 14. december kl. 13-16.
Og har man lyst til at bidrage til arrangementet, kan finde kontaktinfo i opslaget nedenfor.