Seneste nyt
Billede beskrivelse

Skyderi har kostet borger livet

Betjent blev såret af skud. En mistænkt gerningsmand blev ramt af politiets skud og blev alvorligt såret

17. juli 2026 kl. 17.09

NØRRESUNDBY: En civil borger har mistet livet i forbindelse med skyderiet i Nørresundby fredag eftermiddag. 

Det skriver Ritzau. 

I alt er tre personer ramt at skud i forbindelse med episoden, heriblandt gerningsmanden, der er alvorligt såret, og en betjent, der er såret, men stabil.

Det er endnu uvist, hvilken rolle den afdøde borger har i sagen.

Skudepisoden fandt sted i et industriområde på Virkelyst 12 i Nørresundby lige omkring klokken 14. På adressen ligger et værksted.

Inden selve skudepisoden var der melding om brand i bygningen. Men da første patrulje ankom til stedet, blev der skudt imod dem.

Politiet skød tilbage, og i den forbindelse blev den mistænkte ramt.

- Vi skal nu have undersøgt hele hændelsesforløbet. Vi kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder præcist, herunder især hvad der ligger til grund for skudepisoden, udtaler politiinspektør Claus Danø til Ritzau.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra potentielle vidner til episoden og kan kontaktes på telefon 114.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste