Mortens Kro fejrer fødselsdag: – Jeg står tit og kniber mig i armen

AALBORG: Den 10. november 1997 – på selveste Mortensaften – slog Morten Nielsen for første gang dørene op til Mortens Kro.

Og her, 28 år senere, er der fortsat godt gang i gryderne.

– Jeg står tit og kniber mig i armen og kigger ud på en fyldt restaurant, fortæller restauratør Morten Nielsen med et stort smil.

I den anledning har Aalborg LigeHer.nu besøgt restauranten for at se tilbage på årene, der er gået.

Drømmen blev til virkelighed

Drømmen om Mortens Kro tog for alvor fart, da Morten Nielsen i 1996 vandt den anerkendte titel 'Årets Kok'.

– Det var en naturlig udvikling herfra, at jeg begyndte at drømme om at åbne min egen restaurant, siger han.

Allerede i november 1997 fik drømmen luft under vingerne, og Mortens Kro åbnede på Algade.

– Jeg startede i et lille lokale skråt over for Budolfi, hvor der var plads til 24 gæster.

Men som årene gik blev rammerne for trange, og i 2004 rykkede restauranten videre til større lokaler på Mølleå 4.

– Fra en lille restaurant flyttede vi herned, hvor det var meget større og plads til mange flere gæster.

Efter 28 år er det stadig sjovt

Meget har forandret sig siden 1997.

Restauranten på Mølleå er blevet udvidet, og i dag er der plads til op mod 90 gæster.

– En del af det, at jeg stadig synes, at det er sjovt, er nok også, fordi vi har udviklet os meget gennem de 28 år.

Derudover har restauranten fået suiter og fungerer nu også som et lille hotel.

Og selv efter 28 år stortrives Morten Nielsen stadig som restauratør.

– Det vigtigste er, at man trives med det, stadig synes det er sjovt og glædes over det. Og det gør jeg. Min begejstring er intakt, og det sætter jeg stor pris på. Det betyder rigtig meget.

Mortensaften fejres i godt selskab

Traditionen tro fejrer Morten Nielsen restaurantens fødselsdag på Mortensaften – og det sker naturligvis sammen med gæsterne.

– Det er en del af det at være restauratør, at mange mærkedage fejres sammen med gæsterne. Det trives jeg godt med, siger han med et smil.

Mandag betød det fuldt hus til andesteg.

Efter næsten tre årtier som restauratør er det ikke kun madglæden, der holder ved – men også taknemmeligheden.

– Jeg har jo aldrig haft så mange dygtige kollegaer i byen, som der er nu. Og derfor er det jo helt specielt stadig at kunne føle, at man har sin berettigelse, og at folk stadig har interesse for stedet – på trods af hvor meget nyt, der er kommet siden dengang.