Seneste nyt
Billede beskrivelse

Krystalhulen har fået nyt liv i nye lokaler

11. august 2026 kl. 15.54

AALBORG: For lidt under en måned siden rykkede Krystalhulen længere ind i byen.

Mange tons sten skulle flyttes fra Hadsundvej til Sjællandsgade.

Og indtil videre er Thomas Sommer Jensen glad for de nye lokaler.

- Det er gået rigtig fint. Det er blevet taget rigtig godt imod, og folk er bare positive over, hvor lyst og lækkert det er, og at det er nemt at komme til, fortæller Thomas Sommer Jensen.

Tættere på byen

Det er ikke tilfældigt, at Thomas Sommer Jensen har valgt lokaler, hvor der er mere lys.

I den gamle butik på Hadsundvej var der nærmest en hulestemning.

Og selvom der er enkelte, som savner hulebelysningen, er Thomas Sommer Jensen meget tilfreds med det nye look.

Billede beskrivelse

- Humøret bliver måske lidt mere løftet af at være herinde, og det gør tingene lidt mere overskuelige, at der er lyst over det hele, fortæller Thomas Sommer Jensen og fortsætter:

- Alle har været superpositive.

Og selvom Krystalhulen nu ligger tættere på midtbyen, kommer den aldrig til at rykke hele vejen ind.

- Jeg vil aldrig nogensinde nærmere midtbyen, og det er primært, fordi en stor del af mine kunder faktisk kommer langvejs fra for at gå og hygge sig i op til flere timer. Hvis butikken lå i midtbyen, ville der komme rigtig mange mennesker ind hele tiden, hvilket ville forstyrre muligheden for at fordybe sig, fortæller Thomas Sommer Jensen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste